Ester anbefaler Knausgård og kunsten

Ester anbefaler: Knausgård og kunsten

Kunstbiografier kan være en tung affære − i omfang såvel som indhold. Her kan man læse op på stilart, motiv og farvevalg ofte underbygget med biografiske og stedsspecifikke fakta. Den slags kunstbiografier har sin berettigelse… Men hvad nu hvis jeg i stedet for at sikre mig en fuld trivial-ost i kategorien ”hvad-jeg-ved-om-kunst” søger hjælp til at opleve eller slet og ret se værket.

Et bud kan være at finde de kunstbiografier, som griber sagen an på en ny måde. Et eksempel er Lilian Munk Rösings ”Anna Anchers rum” (2018), et andet er Karl Ove Knausgårds ”Så meget længsel på så lille en flade” (2017) om maleren Edward Munch. 

Begge forsøger med et personligt greb at spørge, hvad siger denne kunst mig? Egentlig en risikabel strategi som kræver, at forfatteren er en habil essayist, der kan balancere objektivitet og egen smag. Jeg kan anbefale begge biografier − og især er jeg begejstret for Knausgårds kloge, lille Munch-biografi. Knausgård er om nogen en habil essayist!

Knausgårds begejstring for Munch er tydelig, og hans ydmyghed klædelig. Knausgård er forfatter og tænker, ikke stringent kunsthistoriker. Bogen er dog langt fra blottet for fakta, de præsenteres bare undervejs i den tankestrøm, som er bogens form. Eksperter hentes ind til at underbygge observationer, og sammen med Knausgård forstår vi i sidste ende, hvorfor Edward Munch var så god, og hvad hans kunst kan. Og sidst men ikke mindst så ser vi. Vi låner så at sige Knausgård blik og genser Munchs malerier. Dette er vigtigt især, når det kommer til værker som ”Skriget” eller ”Madonna”, der gennem utallige reproduktioner har fået kliché-status i kunsthistorien:

”Jeg tænkte på et Munch-billede jeg engang havde set i Bergen, det var et snedækket landskab, jeg havde været uforberedt på det, og mine øjne blev blanke. Jeg var 19 år, og ensomheden i billedet var uendelig. […] Maleriet interagerer med følelserne, der opstår en samklang. Men kun hvis man er åben for det, hvis ikke er billedet kun nogle streger og farver. Det forhold sig på samme måde med landskabet dengang Munch stod foran det for 111 år siden. Han var åben for det, og det begyndte at leve i ham, svingningerne i landskabet blev svingninger i følelserne.”

Jeg vil gerne se på kunst sammen med Knausgård. Og noget tyder på, at han gerne vil se på kunst med os. Som næste værk i rækken er udgivet ”Skoven og floden − om Anselm Kiefer og hans kunst” (2021) af samme forfatter.