Forfatterskolen

Forfatterskolen skyder endnu en sæson i gang - skal du være med?

06.07.22
Fra d. 7. september kan forfatterspirer i alderen 12-18 år igen mødes, skrive, lære og blive inspireret af hinanden og af underviser Pernille Nederland.

Spring ud som forfatter

Har du lyst til at prøve dine tekster af? Har du lyst til at blive inspireret til at skrive, og vil du have konstruktiv feedback? Så er du velkommen på Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes Forfatterskole.

Vi lægger vægt på at skabe et rum, hvor fantasien og skrivelysten frit kan folde sig ud. Det skal nemlig både være trygt og inspirerende at mødes der, hvor virkeligheden og fantasien tager hinanden i hånden.

Vi mødes hver onsdag fra kl. 16.00 til kl. 18.00 på Ringe Bibliotek. Hver gang får du en eller flere skriveøvelser - og tid til at skrive. Vi læser teksterne højt på skift, og alle får positiv feedback på deres tekster, ligesom du selv giver respons til de andres tekster.

Forfatterspirernes tekster bliver på skift offentliggjort på bibliotekets hjemmeside, og bliver derfor læst af mange flere end dem, der er på holdet.

Hør hvad tidligere elever fortæller:

Forfatterskolen på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

 

Hvem kan være med?

Alle, der har lyst til at skrive gode historier, er velkomne. Her er det ligegyldigt, hvordan du staver, bare du brænder for teksten. Målgruppen er 12-18-årige, men er du 10 eller 11 år, og har du et ekstraordinært godt greb om at skrive, er du velkommen på prøve, og går det godt, er du selvfølgelig velkommen på holdet. 

Piger og drenge fra andre kommuner er også meget velkomne - det er ikke kun for dem, der bor i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan læse meget mere om forfatterskolen og hvordan du tilmelder dig her →

Vi glæder os til at møde dig og høre dine historier! 

Teaterskolen Spektaklet x Faaborg-Midtfyn Bibliotekernes Forfatterskole

Elever fra Teaterskolen Spektaklet fremfører i disse vidoer nogle af de fantastiske tekster, som tidligere elever har produceret på Forfatterskolen.

Teaterskolen Spektaklet x Forfatterskolen: Krystaller af Lea Hemberg

Teaterskolen Spektaklet x Forfatterskolen: Storm af Cecilie Rising Pedersen

Teaterskolen Spektaklet x Forfatterskolen: Stormen af Amalie Marie Aagaard

Teaterskolen Spektaklet x Forfatterskolen: Storm af Ann-Louise Nørgaard

 

Teaterskolen Spektaklet x Forfatterskolen: Høfeber af Marie Bull