Dekorativt billede

Børnebiffen

Adgang
Fri adgang for alle
Børnebiffen.dk er et bibliotekstilbud skræddersyet til de 3-7 årige og deres forældre. Filmene er af høj kunstnerisk kvalitet og kommer fra Danmark og mange andre lande, som fx Tyskland, Sverige, Slovakiet, Frankrig, Spanien, Australien og Sydkorea.

Stort udvalg og let at bruge

Børnebiffen.dk rummer næsten 400 titler og vil løbende få tilføjet nye kortfilm. For at se film skal man logge ind med sit bibliotekslogin. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange film man kan se på Børnebiffen.dk.

Bønebiffen.dk er fyldt med flotte og stemningsfulde billeder fra de mange spændende film og er enkel og inspirerende for børnene at klikke rundt på – alene eller sammen med en voksen.

Sådan får du adgang

Du logger ind på Børnebiffen.dk ved at trykke på hængelåsen i øverste højre hjørne. Vælg dit lokale bibliotek, indtast CPR- eller lånernummer og tilhørende pinkode. Tryk på Log ind.

For at se film på Børnebiffen.dk skal du være oprettet som bruger på biblioteket i den kommune du bor i.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på dit bibliotek, skal du på login-siden vælge “Ny bruger?”. Herefter kan du oprette dig som biblioteksbruger.

Det tekniske

Børnebiffen.dk er udviklet til at kunne afspille film i en browser på de fleste computere, smartphones og tablets.

Desuden understøttes Chromecast fra PC, Mac og Android samt AirPlay fra Mac, iPhone og iPad til Apple TV og Smart TV.