Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Unge
Unge

LGBTQ+ i litteraturen

13.08.22
Kom til en times tid i regnbuens og litteraturens tegn i selskab med Anne og Lasse fra bogbloggen QueerLittDK.

Spark Copenhagen Pride ugen i gang med bøger!

Regnbuelitteratur, queer litteratur, LGBTQ+ litteratur - kært barn har mange navne og det er i højere grad blevet et fokus inden for de sidste par år, at minoriteter også skal have god litteratur at spejle sig i. Bøger om og af LGBTQ+ personer har især taget et ordentligt spring og ligger nu ofte på bestsellerlisterne. 

Anne og Lasse fra QueerLittDK kommer til Ringe Bibliotek og anbefaler en stak bøger, der har god queer repræsentation og fortæller om, hvad de leder efter, når de snakker om god repræsentation.

Bogbloggen QueerLittDK hylder mangfoldigheden og er dedikeret til at inspirere og udbrede kendskabet til forfattere og tekster, især de danske, der inddrager queer-tematikker og -karakterer. Bag QueerLittDK står en flok personer, som alle selv identificerer sig under regnbuen og som brænder for at finde og fremme repræsentation i litteraturen. For det er ikke al repræsentation, der er god repræsentation. Og hvad er god repræsentation egentlig?