Forfatterskole
Som noget nyt, kan du nu også som voksen gå til forfatterskole på Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne. Alle der er fyldt 12 og opefter er velkomne!
Fra januar kan du træne din skrivemuskel og få monteret solide vinger på fantasien, når Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne åbner Forfatterskolen for voksne.
Vi mødes hver onsdag fra kl. 17 - 19 på Ringe Bibliotek. Undervisningen er baseret på de tekster, der produceres på stedet - der er altså ingen forberedelse hjemme, men derimod masser af inspiration til selv at skrive.
Vi arbejder med karakterudvikling, plot og trimning af tekster. Vi kommer forbi virkemidler som show - don't tell, markører, plottwist mm. Du får hver gang respons på den tekst, du skriver, ligesom du giver feed-back til de øvrige deltagere.
Det koster 300 kr. pr. halvår.
Underviser er Pernille Nederland, som har undervist i kreativ skrivning i 20 år. Hun er netop nu aktuel med ungdomsbogen 'Den som flasken peger på', der er udkommet på Gyldendal her i foråret og er bl.a. også forfatter til bogen 'Ord under neglene', som er en inspirationsbog for skrivenørder, og til børnebogen 'Brysterne er det sted på kroppen, hvor følelserne buler ud', som udkom på forlaget Gyldendal i 2020.
Forfatterskolen er for dig, der bare elsker at skrive, og for dig, som vil have et springbræt til at arbejde professionelt med ord og skriv. Alle, der kan skrive en god historie, er velkomne. Her er det ligegyldigt, hvordan du staver, bare du brænder for teksten.
Ringe Bibliotek
Onsdage fra d. 18. januar til d. 29. marts kl. 16.00-18.00 (forløbet følger skolernes ferie, og der er fri i uge 7)
Pris: 300 kr.