Kim Hedemann udstiller i Store og Lille Sal
Kunstner Kim Hedemanns værker er ekspressive i farvevalg, og motiverne spænder mellem det figurative- og nonfigurative. "Processen i arbejde er målet" forklarer han selv om sit arbejde. "Selve det at gøre noget indre betydningsfuldt til noget formgivet ydre uden skelen til kommercielle forstyrrelser, frisætter mig til at eksperimentere i udtryk og teknik."
Om kunstneren:
Kim Hedemann er autodidakt. Han debuterede på den censurerede udstilling Kunstnernes Påskeudstilling (KP) i 1977, og siden har han udstillet på museer og gallerier i både ind- og udland og udført flere udsmykningsopgaver. Han er født i Aalborg, men er i dag bosat i Svendborg, hvor han har været aktiv med flere kunstneriske initiativer og happenings i bybilledet.
Læs mere på: www.kimhedemann.dk
Alle er velkomne til fernisering torsdag d. 20. april kl. 16.00 - 17.00, hvor kunstneren vil være til stede. Biblioteket byder på et glas.
Ringe Bibliotek, Store og Lille sal
Torsdag d. 20. april til lørdag d. 24. juni
Udstillingen kan besøges i bibliotekets betjente åbningstid. Kontakt gerne personalet inden besøg, da salene kan være optaget.