Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Børn
Børn

Fisk i farver - en læsekonkurrence

25.06.22 - 07.08.22
Sommertid er læsetid! Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne inviterer skoleelever fra 6-15 år til at deltage i bibliotekets læsekonkurrence i sommerferien.

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne inviterer igen i år alle skoleelever fra 6-15 år til at læse masser af gode bøger i sommerferien og samtidig få chancen for at vinde præmier.

Fisk i farver

Konkurrencen ”Fisk i farver” går ud på, at børnene udfylder en fisk på biblioteket, for hver bog de har læst, og putter den i fiskenettet på biblioteket i Broby, Faaborg, Ringe eller Årslev. Efter sommerferien hiver bibliotekerne fangsten i land og finder de børn, der har læst flest sider i de forskellige aldersgrupper. Jo flere sider hvert barn læser frem til d. 7. august, desto større er chancen for at vinde en bogpræmie. 

Lystlæsning – ikke pligtlæsning

Bibliotekets børnebibliotekarer går meget op i, at børnene får mulighed for at læse lige præcis de bøger, de har lyst til. Det er sommerferie. Det handler om tid og ro til at fordybe sig i de gode historier eller emner, man interesserer sig for. Og vi står klar til at hjælpe med at finde de helt rigtige bøger!

Konkurrencen starter den 25. juni og slutter den 7. august, hvor den forhåbentligt store fangst af fisk landes. Vinderne vil få direkte besked.

God læselyst!