Om dette arrangement

Tid
10:00 - 17:00
Pris
Gratis
Målgruppe
Børn
Børn

Fisk i farver - Bibliotekets læsekonkurrence

29.06.24 - 11.08.24
Klar, parat, læs! Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne sætter gang i en læsekonkurrence for skolebørn fra 6-15 år. For sommertid er læsetid!

I hele sommerferien har Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne en læsekonkurrence, der vil få skolebørn i alderen 6-15 år til at hoppe i læsestolen og fordybe sig i spændende historier.

Det handler om at læse lige præcis det, man har lyst til, og så mange sider som muligt i løbet af sommerferien. Bibliotekarerne er klar til at hjælpe med at finde de bedste bøger, så du kan vælge den perfekte historie at fordybe dig i. Og måske kan du vinde en bogpræmie!

Du skal blot udfylde en papirfisk for hver bog, du læser, og lægge fiskene i fiskenettet på dit bibliotek. Jo flere sider du læser, desto større er chancen for at du vinder en bogpræmie i din aldersgruppe. Den, der læser flest sider, vinder præmien.

Konkurrencen varer hele sommerferien indtil d. 11. august, så der er masser af tid til at læse lige præcis det, du vil, lade dig fortrylle af bøgernes verdener, finde læseglæden og måske en ny yndlingsbog! Og hvem ved, måske vinder du over dine venner!

God læselyst!

 
Tags