Elisa Nadire Caeli

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Børn
Børn

Børns teknologiforståelse: Hvorfor, hvad og hvordan?

26.02.24
Kom med til et teknisk eftermiddag på Ringe Bibliotek. Til et forsøg med micro:bit og et foredrag om børns teknologiforståelse.

Foredraget er et oplæg til Gå til Nørd! - et forløb over 12 gange her i foråret, hvor børn i 4.-6. klasse kan lege og lære med teknologi og programmering.

De senere år har der i stigende grad været fokus på behovet for, at børn og unge udvikler teknologiforståelse. Teknologiforståelse er en almen kompetence for alle og sigter altså ikke specifikt mod at uddanne kommende it-specialister. Formålet er snarere, at børn og unge lærer at forstå muligheder og konsekvenser ved de digitale teknologier, som mange bruger dagligt.

Elisa Nadire Caeli forsker netop i børn og unges udvikling af teknologiforståelse. I oplægget vil hun sætte fokus på, hvad teknologiforståelse er, hvorfor det er vigtigt at børn og unge lærer at forstå digitale teknologier, og hvordan de kan lære det. Oplægget henvender sig hovedsageligt til forældre.

Elisa Nadire Caeli, er forsker ved DPU og hendes forskning handler om grundskoleelevers udvikling af teknologiforståelse, herunder fagdidaktiske perspektiver på, hvorfor alle mennesker skal lære om teknologien, og hvordan den fungerer. Caeli er særligt optaget af menneskecentrerede og demokratiske tilgange til design og brug af digitale teknologier. 

Mød også Sophie Hovdekorp, som skal stå for forløbet om micro:bit. Hun vil introducere børn og forældre for micro:bittens muligheder. 
Når foredraget begynder vil hun lave en aktivitet med børnene, mens forældrene hører foredraget om teknologiforståelse. 

Program for aftenen: 
16.30: Introduktion til micro:bit. 
17.00: Foredraget "Teknologiforståelse for børn: Hvorfor, hvad og hvordan?". 
18.30: Tak for i aften. 

Slots og kulturstyrelsen logo